Hvis du kun sælger til andre virksomheder, er det første spørgsmål ikke, hvem dine kunder er, men hvad slags produkt du sælger. GPSR (forordning (EU) 2023/988) gælder for produkter, der er beregnet til forbrugere, eller som der med rimelighed kan forventes, at forbrugere vil bruge. En rent kommerciel salgsrelation udelukker denne anden mulighed ikke automatisk.
Konsekvensen er: rent B2B-salg af et produkt, der efter karakter og brug virkelig kun hører hjemme i et professionelt miljø, falder normalt uden for GPSR's anvendelsesområde. Hvis du derimod sælger produkter, der også, eller endda især, når ud til forbrugere — selv om fakturaen går til en virksomhed — kan forordningen være relevant. Sondringen ligger i produktet og dets forventede brug, ikke i køberens juridiske status.
Hvorfor virksomhedens fakturaadressen ikke er afgørende
Forordningen ser på den slutbrug, der med rimelighed kan forventes, ikke på den juridiske status for den part, der betaler. En leverandør af husholdningsapparater, som udelukkende sælger til grossister, leverer i sidste ende dog produkter, der ender op i husholdninger. En installatørbedrift, der køber dele hos en grossist og efterfølgende installerer dem hos private personer, har på det punkt i værdikæden at gøre med forbrugeranvendelse, selv om dens egen indkøbsrelation er kommerciel.
Omvendt gælder: værktøj, maskinedele eller råstoffer, der efter karakter, design og marked udelukkende er beregnet til professionel brug og også markedsføres således, falder normalt uden for anvendelsesområdet. Tilsynsmyndigheder og forordningen selv giver her plads til vurdering pr. produkt; der findes ikke en færdiglavet liste over, hvad der tæller, og hvad der ikke gør.
Hvornår det påvirker din virksomhed
Der er nogle situationer, hvor B2B-virksomheder i praksis alligevel bliver påvirket af det. En grossist, der ved siden af professionelle kunder også driver en webshop for private personer, har simpelthen at gøre med forordningen for denne del af sortimentet. En installatørbedrift, der placerer produkter under eget navn eller mærke hos slutbrugere, kan dermed gælde som producent, selv hvis dets eget indkøb helt er B2B — det er et andet grænsefald, der oftere forårsager forvirring, end folk forventer.
En importør, der henter produkter fra et tredjeland og videresælger dem til europæiske virksomheder, som igen sælger dem til forbrugere, sidder også et sted i en værdikæde, hvor forordningen helt bestemt spiller ind, selv om dets eget salg er kommercielt. Spørgsmålet er så ikke, om forordningen gælder, men hvilken rolle du har i det, og hvilke forpligtelser der følger heraf.
Hvornår det ikke påvirker din virksomhed
Virksomheder, der udelukkende leverer produkter, der efter bestemmelse og design virkelig ikke når ud til forbrugere — tænk på specifikke industrikomponenter, byggematerialer, der kun behandles via certificerede fagfolk, eller maskinedele med et klart professionelt anvendelsesområde — falder normalt uden for GPSR. For denne slags produkter gælder ofte andre, sektorspecifikke regler, som ikke løber gennem denne forordning.
Det er derfor helt muligt, at din virksomhed slet ikke skal have med GPSR at gøre, simpelthen fordi sortimentet ikke falder inden for anvendelsesområdet. Det er ikke en undtagelse at søge efter, men et resultat, der følger af selve produktets karakter.
Tvivlsomme tilfælde: blandet sortiment
Mange virksomheder sidder midt imellem: en del af sortimentet er uden tvivl professionelt, en anden del købes eller bruges også af forbrugere. I sådanne tilfælde er det værd at se på hver produktlinje i stedet for at komme med én vurdering af hele virksomheden. En webshop kan for det ene produkt falde uden for forordningen og for det andet ligge midt i det, med tilsvarende rolle som producent, importør eller distributør.
For at gøre det overskueligt hjælper det ikke kun at se på spørgsmålet, om GPSR gælder, men også hvilken rolle der er forbundet hermed. Disse to spørgsmål hænger tæt sammen: rollen bestemmer nemlig, hvilke konkrete forpligtelser der følger, og ikke enhver rolle medfører samme byrder. I videnbanken med uddybede situationer pr. branche findes flere eksempler på blandede sortimenter og hvordan der ses på dem.
Hvordan du kontrollerer dette for dit eget sortiment
Den mest praktiske tilgang er at opdele sortimentet efter produktgruppe og for hver gruppe vurdere, om forbrugerbrug må forventes med rimelighed. Derefter følger spørgsmålet, hvilken rolle du udfylder pr. produktgruppe — producent, importør, distributør eller ren videresælger — for den rolle bestemmer, hvad der forventes af dig. Denne skelnen er præcis hvor mange virksomheder løber fast, fordi rolle og omfang er to separate spørgsmål, der ofte blandes sammen.
Ønsker du at få klarhed over dette for din egen situation, kan det gøres med et par spørgsmål: i fem spørgsmål se hvor du står giver straks en indikation af, om og i givet fald i hvilken rolle, forordningen er relevant for dine produkter. Hvis du stadig er i tvivl om systemets opbygning bag, kan du læse på hvordan informationen på dette websted er struktureret hvor svarene kommer fra.
For en endelig vurdering af dit specifikke sortiment og salgsstruktur er juridisk rådgivning eller drøftelse med den kompetente tilsynsmyndighed den rigtige vej; denne side beskriver systematikken, ikke din individuelle situation.
Hvis du efter denne artikel stadig ikke helt er klar, så udfør den gratis rollecheck eller gennemse hyppigst stillede spørgsmål om GPSR — begge dele kræver ingen konto og giver straks et konkret svar.