Hvad skal der stå på mit produktetiket?

Navn, adresse og advarsel hører på etiketten

På etiketten (eller emballagen, eller et vedlagt dokument hvis selve produktet er for lille) skal der i de fleste tilfælde angives navn eller mærke på producenten, en postadresse hvor denne kan kontaktes, en måde at identificere produktet på (type-, batch- eller serienummer) og de advarsler eller sikkerhedsinstruktioner, der hører til produktet. Denne forpligtelse påhviler producenten, som artikel 9 i forordning (EU) 2023/988 beskriver. Og her ligger den overraskelse, som de fleste virksomheder ikke kender: den, der sælger et produkt under sit eget navn eller mærke, anses selv som producent — også hvis produktet er fremstillet andre steder og der kun er sat et eget logo på, eller hvis det væsentligt er ændret. Den, der gør det, bærer således etiketteringspligten i artikel 9, ikke den lettere rolle som distributør.

En importør, der bringer produkter fra uden for EU på markedet, kontrollerer, at denne etiket allerede er til stede og fuldstændig, og tilføjer sit eget navn og adresse til den (artikel 11). En distributør — den, der blot videresælger et produkt fra en EU-producent eller -importør uden at sætte sit eget mærke på det — har denne forpligtelse ikke: den kontrollerer blot, at etiketten er til stede, uden selv at skulle sammensætte den. Sproget for advarslerne følger forbrugeren, ikke sælgeren: i Danmark er det dansk, i Tyskland tysk, og i Belgien dansk, fransk eller tysk afhængigt af sprogregionen — en webshop, der betjener hele Belgien, har således i praksis brug for to sprogversioner.

Dette følger af artikel 9 og 11 i forordningen

Indholdet af etiketten og rollefordelingen bag ved står i artikel 9 (producent) og artikel 11 (importør) i forordning (EU) 2023/988. Hvilket sprog advarslerne skal være på, er fastsat pr. medlemsstat på grundlag af forbrugeresproget der.